Sådan sikrer du, at børnene får en gode ferie sydpå

Står I overfor en charterferie med børn? Her kommer tre gode råd til, hvordan I skaber den bedste mulige oplevelse for hele familien. 

1. Book hoteller, transport og udflugter hjemmefra 

Stressede forældre giver stressede børn. Jeres børns humør er meget letpåvirkelige af jeres energi. Er I stressede og pressede, vil I derfor opleve, at jeres børn bliver urolige. Derfor er det en god ide at have styr på så meget som muligt hjemmefra, da I på den måde kan undgå ærgerlige situationer.

Børn er tit enten trætte eller helt oppe at køre efter flyveturen. Derfor kan det være en god ide at være godt forberedt på, hvad der skal ske, når I lander. Lander I sent om aftenen kan det være skønt at have helt styr på transporten mellem lufthavnen og hotellet, så I bare kan lande hurtigt og komme i seng.

Lander I derimod tidligt om morgenen, kan det være, at børnene ønsker at hoppe i poolen med det samme. Så sørg for at badetøj og strandlegetøj ligger øverst i kufferten, så I hurtigt kan få afsat børnene. 

Ud over at have planlagt ankomsten nøje, så kan det også være rart at have booket udflugterne hjemmefra. På den måde er både jer og børnene klar over, hvad der skal ske på ferien, og det gør, at alle nemmere kan slappe af undervejs. 

2. Sæt ambitionsniveauet ned 

Bare fordi I er på ferie, behøver I ikke ud og opleve en masse. Sæt ambitionsniveauet ned. Det er okay ikke at lave andet end at tilbringe alle dagene ved poolen eller stranden. Køb strandlegetøj til børnene, og I er sikret, at de underholder sig selv i mange timer. 

Børn kræver ikke nødvendigvis særlig meget. Derfor skal I lære at sige til jer selv, at det er okay, at der ikke sker en masse. Ferien behøver hverken være proppet med oplevelser eller helt perfekt. Den er, som den er, og det vigtigste er, at I får slappet af, og får nogle nye gode oplevelser sammen som familie undervejs. 

3. Hvad vil børnene gerne opleve?

I gør det ikke så meget i hverdagen, men måske er det netop på ferien, at det er på tide at spørge børnene om, hvad de egentlig godt kunne tænke sig at opleve på ferien. Det er både en god ide at gøre på forhånd, så I får forventningsafstemt, og undervejs på ferien. 

Det kan være, at børnene egentlig bare ønsker at lege med deres strandlegetøj på stranden. Det kan også være, at én gerne vil ud at sejle, mens en anden bare vil blive på hotellet. Det er helt okay at dele sig op undervejs. Det kan faktisk give et nødvendigt og sundt pusterum. Børnene nyder også nogle gange at få lov til at være alene med en forælder. Så lad gerne den ene og blive og lege med strandlejetøjet med det ene barn, mens den anden tager det andet barn med på en katamaran-sejltur. Og bagefter er der kun endnu flere gode oplevelser, som I kan dele og fortælle hinanden om.