Gode tips til jul i butikken

Julen er over os. Og for især detailbutikken er denne perioden ganske essentiel. Faktisk kan det være en sand ”make it or break it”-periode, som dikterer, om året var succesfuldt eller ej.

Fordi julen har så stor en effekt på årsresultatet, gælder det naturligvis også om at maksimere sandsynligheden for, at det er din butik, som kunderne har lyst til at stikke snuden ind i for at klare julegavekøbet.

Vi bringer her en række gode tips til dig, der ønsker at maksimere chancen for et godt julesalg.

Det hele starter udenfor

Hvad er det, som din butik har tilfælles med de mange, mange andre, der ligger i gågaden? I kæmper alle om de samme kunder. Ja, sandt at sige, så er julen en kamp, hvor alle konkurrerer om de samme kunder.

Du skal derfor investere i de fordele, som kan give kunderne lyst til at dreje ind ad døren til din butik. Her er det værd at se nærmere på udendørs julebelysning og andet pynt, som er med til at skabe professionelt blikfang. Hvis du formår at skabe en indbydende facade, hvor der både er plads til at skabe hyggelig stemning og fremvise dine gode tilbud, har du gode forudsætninger for at trække kunderne ind.

Husk at have freebies

Inde i butikken vil der være mange kunder. Sådan er det bare til jul. Og det ved dine leverandører også godt. OG netop dine leverandører har stor interesse i, at det er deres produkter, som bliver solgt. Af samme årsag kan du spørge dem, om ikke de vil sende personer ud og demonstrere deres varer. Dermed kan kunderne opleve, at de kan få alt fra en lille kop kaffe som smagsprøve eller måske få en bonusgave med, hvis de køber en særlig vare, som leverandørens personale præsenterer.

Træn dit eget personale

Julen skal være hyggelig, men den kan også være stressende for dit eget personale, som oplever højsæsonen spille sig ud. Træn dem derfor godt i jeres tilbudsaviser og mest eftertragtede varer, så de ved alt om de produkter, kunderne kommer og spørge til.

Sørg desuden for at være god ved dem og have nok folk på arbejde, så de har overskud til at behandle kunderne som kongen eller dronningen af butikken – altså give en super god serviceoplevelse. Det husker kunden, og så får du nok besøg af selvsamme igen senere.