Hvis det virker uoverskueligt at begynde i motionscenter for at komme i form eller tabe nogle kilo, skal du ikke have dårlig samvittighed og tro, at den sundere livsstil ikke kan blive en realitet. Har du en travl hverdag, kan du lade træningscenteret komme til dig. Du behøver ikke en masse fancy og dyre maskiner for at komme i gang. Du kan starte op med noget så simpelt som et løbebånd. Skal du først til at begynde træningen nu, gælder det nemlig om først og fremmest at trænge kredsløbet og konditionen – og hvad er bedre end at gøre dette, mens du ser din yndlingsserie i fjernsynet imens? Læs med videre og bliv klogere på, hvordan du kan indrette din bolig med et løbebånd.
Et foldbart løbebånd kan nemt gemmes væk under sengen
Har du et rum, du kan bruge til træning, er dette naturligvis perfekt. Det er dog de færreste, der har et tomt rum, de ikke bruger til noget. Derfor vil træningen for mange komme til at foregå i stuen, i soveværelset eller måske kontoret, hvor der nu lige kan findes lidt plads. Har du en lille bolig, kan selv dette være problematisk, hvis du ikke vil møve dig rundt om løbebåndet i tide og utide. Har du ikke særlig meget plads, kan det derfor anbefales at investere i et foldbart løbebånd.
Hvad er et foldbart løbebånd?
Et foldbart løbebånd kan have samme funktioner so et stationært løbebånd. Det er derfor ikke nødvendigvis en skrabet light udgave af det ”rigtige” løbebånd. Der er derimod tale om et solidt løbebånd, der blot kan klappes sammen. Dette giver dig mulighed for at skubbe det ind under sengen, stille det op ad væggen bag en dør, eller hvor du nu lige har en lille plads, hvor det kan skubbes ind.
Når du skal vælge løbebånd, der er flere faktorer, du bør overveje:
- Hvilken hastighed skal løbebåndet kunne klare?
- Hvor stort må det være?
- Skal det have ekstra features?
- Hvilken motor ønsker du?
Der er forskel på, hvor høj en hastighed et løbebånd kan klare. Er 16 kilometer i timen fint til dig, eller skal du kunne komme helt op på 23 kilometer i timen? Størrelsen har både noget at gøre med selve pladsen til løbebåndet, men også til løbeoplevelsen. Et længere løbebånd giver dig mulighed for at løbe hurtigere og udfolde dig mere, men er pladsen trang, kan det være dette, der vægter højest. Vælger du et foldbart løbebånd, kan du naturligvis komme udenom plads-problemet.
Hvilke funktioner ønsker du? Skal det kunne variere i hældning? Ønsker du forudindstillede programmer, der fjerner ensformigheden i at løbe på løbebåndet? Skal det kunne måle puls? Der findes masser af smarte funktioner, der kan gøre løbetræningen endnu mere spændende og give en anderledes målsætning for hver træning.
Være også opmærksom på valget af motor. En AC motor (vekselstrøm) er typisk mindre end en DC motor (jævnstrøm). Derfor passer et løbebånd med DC motor ofte bedst i de små hjem. En AC motor er til gengæld mest optimal, hvis løbebåndet bruges af mange mennesker.